Menu Luk

Profil

I 2010 blev jeg færdiguddannet klinisk diætist og autoriseret af Sundhedsstyrelsen. Jeg har haft diætist funktion og arbejdet såvel på sygehus som i kommunalt regi. Jeg har god viden omkring forebyggelse og behandling af kostrelaterede sygdomme. Derudover har jeg undervist i livsstilskoler og været foredragsholder til forskellige arrangementer. Udover min baggrund som diætist har jeg også Masteruddannelse fra USA og arbejdet som Zumba instruktør. Min faglighed er evidensbaseret, og jeg holder mig altid opdateret om den nyeste viden inden for ernæring og sundhed.

Som diætist, sætter jeg det enkelte menneske højt. Ernæring og sundhed er mange ting, og i virkeligheden meget individuelt. Kosten har en meget vigtig betydning for forebyggelse og behandling, men det er også vigtigt for mig, at vi ikke bliver fanatiske!

Hos mig er intet forbudt. Personligt er jeg rigtig glad for mad, og specielt har jeg en forkærlighed for friskbagt brød og ost. Til gengæld er jeg også vild med at lave sund og farverig mad og eksperimentere med sæsonens gode råvarer. I min dagligdag har mad en stor betydning for min trivsel og livskvalitet og derfor er jeg også imod slankekure, forbud og dårlig samvittighed.

Vælger du et kostforløb hos mig, er fokus rettet mod at genfinde din motivation ved at coache dig til at se muligheder fremfor barriere. Målet er, at sammensætte en individuel kostplan som passer lige netop til dig. Det er vigtigt at du ikke tænker slankekur, men derimod at du skal påbegynde en holdbar livsstilsændring som er vedvarende resten af livet.

 

Mission:

Min mission er at styrke og motivere dig til en livsstilsændring.

 

Vision og grundværdier:

Via faglighed og kostvejledning coacher jeg dig til at nå dine målsætninger.

”Sundhed udenpå

Starter inden i”